Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for undervisningens organisering

Ramme for dialog om undervisningens organisering

Undervisningen organiseres på grundlag af folkeskoleloven §14b, som angiver den mindste varighed for et skoleår på de enkelte klassetrin.

Med udgangspunkt i folkeskoleloven §16 angives det vejledende timetal for de enkelte fag.

Bekendtgørelsen for specialundervisning og folkeskoleloven §3 angiver rammerne for specialpædagogisk bistand og specialundervisning.

 

Dette princip indeholder følgende områder:

Elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde, og specialundervisning på skolen, skemalægning

 

Der er udarbejdet særskilte principper for:

Understøttende undervisning og lektiehjælp

Holddannelse,

Udbud af valgfag.

Elevernes placering i klasserne.

Vikardækning

Den åbne skole

 

Målet med princippet er at lave nogle rammer for en spændende og varierende skoledag for eleverne.

 

Princip for Distrikt Dronninglund

Undervisningstimetal:

Det tilstræbes, at der for den enkelte klasse og årgang planlægges med en skoledag der ikke overstiger det årlige minimumstimetal.

Der planlægges med et timetal for de enkelte afdelinger, der ikke overstiger:

Indskoling 30 timer om ugen, med undervisning 6 timer om dagen mellem 8.00 – 14.15

Mellemtrinnet 33 timer om ugen med undervisning op til 7 timer om dagen mellem 8.00 – 15.00

Udskoling 35 timer om ugen med undervisning op til 7,5 timer om dagen mellem 8.00 – 15.45

 

Det tilstræbes at undervisningen fordeles jævnt over ugen med en sammenhængende og varieret skoledag under hensyntagen til elevernes behov for pause, spise og lege. Der skal dog i planlægningen tages højde for elever der skal tranporteres med bus.

 

Det kan i særlige tilfælde være skoledage af kortere varighed, eller der kan planlægges med undervisning i weekend eller om aftenen, primært i forbindelse med lejrskoler, fællesarrangementer, understøttende undervisning og valgfag.

 

Der skal i løbet af skoleåret planlægges og afholdes anderledes skoledage og aktiviteter for eleverne, såsom tværsuger, fælles kommunale arrangementer, samarbejde på tværs af klasser og årgange og projektforløb. Der skal tages højde for, at alle eleverne skal kunne deltage. Der tilstræbes at inddrage forældre og lokale kræfter og der informeres i god tid om mål, indhold og organisering, samt eventuelle ændringer i elevernes mødetid.

 

Det tilstræbes at specialundervisning (med mindst 9 ugentlige timer) overvejes som en specialpædagogisk foranstaltning på lige fod med andre tiltag i forhold til elever med særlige udfordringer, da eleverne så vidt muligt, skal have mulighed for, at gå i skole i nærmiljøet.

 

- Det tilstræbes at der tildeles ressourcer til den forebyggende specialpædagogiske bistand i

den almindelige undervisning, samt til individuel og gruppeundervisning af elever med

specifikke faglige vanskeligheder og/eller AKT.

 

- Det tilstræbes at hjemmeholdene har deres klasse/kontaktlærer hver dag.

 

- Det tilstræbes at undervisningen tilrettelægges i længere moduler (sammenhængende timer), således at elever oplever færre skifte og der gives mulighed for at tilrettelægge andre aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fordybelse.

 

  • Det tilstræbes at eleverne ved en lærer/pædagogs planlagte fravær vikardækkes med kendte medarbejder/vikarer

 

- Det tilstræbes ved en undervisers længerevarende fravær planlægges med en vedvarende og sammenhængende vikardækning.

 

- at der tages hensyn til elevernes mulighed for at deltage i konfirmationsforberedelsen og den lokale musikskole.